Virksomhedsplan for Foreningerne Nordens Forbund (FNF) 2025-2027
Mål 1
Øge og styrke integration i civilsamfundet, den mellemfolkelige kontakt og udvekslingen mellem mennesker på tværs af grænserne i Norden – i overensstemmelse med de strategiske prioriteringer i Principprogrammet.
1.1. Styrke det folkelige nordiske civilsamfund: Arbejde for øget finansiering og ressourcer til indsatser, der integrerer det folkelige nordiske civilsamfund, som er fundamentet for al nordisk folk-til-folk-virksomhed og skaber tillid mellem mennesker i Norden.
1.2. Fremme nordisk mobilitet: Fremme viden om mulighederne for integration og den grænseoverskridende mobilitet i Norden inden for uddannelsessektoren og det fælles nordiske arbejdsmarked (myndigheder, arbejdsgivere og jobinteresserede).
1.3. Styrke nordisk samfundsberedskab: Styrke integrationen og samarbejdet mellem de nordiske lande indenfor samfundsberedskab i forhold til at øge det nordiske beredskab i tilfælde af kriser.
1.4. Sprog i Norden: Sprog og kultur forener Norden. Det er grundlæggende for fremtidigt nordisk samarbejde at styrke arbejdet for fællesnordisk kultur- og sprogforståelse.
1.5. En nordisk offentlighed: Skabe en nordisk debat om samfundsrelevante udfordringer internt og på tværs af de nordiske grænser.
Mål 2
Fortsætte vitaliseringen og nyorganiseringen af samarbejdet mellem de nationale foreninger og FNF’s sekretariat
2.1. Udvikle et fælles narrativ: Arbejde sammen om at skabe og kommunikere Foreningerne Nordens fælles narrativ om organisationens betydning for fremtidigt samarbejde i Norden.
2.2. Langsigtet retning: Arbejde med en langsigtet plan for FNF's arbejde internt på sekretariatet og i forhold til de nationale foreninger, i tråd med principprogrammet.
2.3. Forbedre intern kommunikation: Fortsætte med at fremme øget udveksling, dialog og samarbejde mellem de nationale foreninger og med personale hos FNF.
Mål 3
Videreudvikle fælles samarbejdsprogrammer og projekter og styrke deres tilknytning til nationale foreninger.
3.1. Sprog/kultur/uddannelsesområdet: Implementere og videreudvikle undervisningsplatformen "Norden i skolen", så den når ud til flest muligt i Norden.
3.2. Mobilitet på arbejdsmarkedet: Videreudvikle jobudvekslingsprogrammet Nordjobb og Interreg.
3.3. Differentieret finansiering: Identificere nye projektidéer og finansieringskilder gennem løbende dialog for at skabe fælles projekter til gavn for Foreningen Norden og nordiske borgere.
Virksomhedsplanen er flerårig, men fleksibel og justerbar gennem løbende evaluering og rapportering.
