Generalforsamling og medlemmer

Generalforsamlingen, der består af de nationale foreningers ordførende, er forbundets højeste besluttende organ og ledes af forbundets præsident.

I 2026 er Generalforsamlingens sammensætning følgende: Niklas Ollila, Finland, (Præsident), Pyry Niemi, Sverige, næstformand, Lars Barfoed, Danmark, Hrannar Björn Arnarsson, Island, Tone W. Trøen, Norge, Torbjørn Nystrøm, Færøerne, Maiken Poulsen-Englund, Åland.

Ledelsesgruppen, der består af foreningernes administrative ledere, varetager den direkte ledelse af forbundets virksomhed og rapporterer til generalforsamlingen. Arbejdet i ledelsesgruppen ledes af formandsforeningens generalsekretær, som i mandatperioden fungerer som FNF's generalsekretær.

Ledelsesgruppen består i 2026 af Micaela Röman, Finland (Generalsekretær), Josefin Carlring, Sverige, Espen Stedje, Norge, Ásdís Eva Hannesdóttir, Island, Christian Lagoni, Danmark, Asmundur Gudjonsson, Færøerne og Tina Sjövall, Åland og Morten Fabricius Meyer, Kontorchef FNF.

Rotationen på præsident og generalsekretær posten følger Nordisk Råds rotation. Den daglige ledelse på kontoret varetages af kontorchefen, der er den tjenesteperson hos FNF kontoret med højest beslutningskompetence.

Medlemmer

Foreningerne opererer med forskellige kategorier af medlemmer:

  • Enkeltmedlemmer

  • Familiemedlemmer

  • Ungdomsmedlemmer

De har desuden en lang række støttemedlemmer, biblioteksmedlemmer, skolemedlemmer, kommunemedlemmer, samt andre organisationer og virksomheder som medlemmer.

FNF’s sekretariat

FNF’s sekretariat har siden 2023 ligget på Vandkunsten 12, 1467 København K.

Morten Fabricius Meyer har siden 2022 været konstitueret Forbundssekretær og pr 1. april 2024 ansat som Kontorchef. Susanne Farre er økonom og Kawthar Abdel Amir er økonomimedarbejder. Jacob Mellåker er ansvarlig for IT og tryk. Yderligere gennemgang af personale fremgår af nedenstående projektgennemgang.